Har du lyst til at arbejde med mennesker? Kan du lide at gøre en forskel i et andet menneskes liv? Så kan det være at du skal stoppe op og søge et arbejde i hjemmeplejen i Ebeltoft! Læs med her! Borgerteam 12 Ahl/Øer i Plejeklynge Øst søger nye kollegaer.
Er du Social- og sundhedshjælper eller går du med tanker om et karriereskifte, så skal du søge hos os.
I Syddjurs Kommune er vi i fuld gang med at udvikle en spændende og nytænkende hjemmepleje og hjemmesygepleje. Vi søger dig, der – uanset faglig baggrund og erfaring – brænder for at gøre en forskel for mennesker, med fokus på kontinuitet, kvalitet, sammenhæng og medbestemmelse til glæde for borgerne, og derved bidrage til at skabe en mere værdig hjemmepleje.
Borgerteam 12 er et tværfagligt team bestående af social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker og ufaglærte. I foråret 2024 får vi ledige stillinger, da nogle af vores gode kollegaer skal på efterløn.
Vi tilbyder: God introduktion til området og individuel oplæring.
Et stærkt kollegialt fællesskab, hvor de små tværfaglige teams giver rig mulighed for at lære hinanden godt at kende.
Tværfaglig sparring og et stort fokus på kompetenceudvikling.
En høj grad af medbestemmelse i dagligdagen.
Spændende arbejdsopgaver og erhvervserfaring.
Gode uddannelsesmuligheder og aftaler, hvis du gerne vil uddanne dig som SOSU-hjælper eller SOSU-assistent.
Et job i et af Danmarks smukkeste områder.
Du er: Stillingerne er på mellem 25-34 timer med weekendarbejde hver 2. weekend. Det er primært i dagvagt, men aftenvagter kan forekomme efter aftale. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse. Da vi kører mange kilometer hver dag, er kørekort en nødvendighed for at søge hos os (bil stilles til rådighed i plejen). Der indhentes straffeattest ved tilbud om ansættelse. Ved spørgsmål er du velkommen til at kontakte assisterende klyngeleder Irene Svith Christiansen på 23 35 16 55 eller Klyngeleder Silja Sloth Røn på 23 83 74 27 - Skriv en sms, så bliver du ringet op. Vi glæder os til at høre fra dig! Ansøgningsfrist den 28. januar 2024. Der afholdes ansættelsessamtaler i uge 5 2024. Syddjurs Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v. Vedhæft din ansøgning og dit CV. (De vedhæftede filer skal være i pdf- eller word-format).
TIPS: Syddjurs Kommune anvender digital rekruttering, se ledige stillinger på Syddjurs. dk / job. Syddjurs Kommune har omkring 44.000 indbyggere, fem hovedbyer og et stort opland med mange landsbyer. Vi er en Kommune i udvikling og hvert år vælger mange familier at flytte hertil. Vores styrker er de aktive borgere, de mange bysamfund, en enestående natur og nærheden til storbyen Aarhus. Vi er en aktiv del af udviklingen i den midtjyske region, herunder Business Region Aarhus, s om er et fællesskab mellem de 12 østjyske Kommuner på tilsammen en million østjyder, en halv million arbejdspladser og landets største vækstområde uden for hovedstadsområdet. Syddjurs Kommune er den største arbejdsplads med cirka 3.200 engagerede medarbejdere. Gennem dialog med virksomheder, brugere og borgere sikres et fælles ansvar for Kommunens udvikling. Vores Ledelses- og medarbejdergrundlag tager afsæt i Kommunens vision ”Sammen om det gode liv” og i Kommunens værdier; åbenhed, udvikling, respekt og kvalitet - som vi efterlever ved at borgere, erhvervsliv og medarbejdere i Syddjurs Kommune møder hinanden med nysgerrighed og engagement og skaber i fællesskab rammerne for det gode liv i hele Syddjurs.