VUC
Duborg-Skolen søger årsvikar
Duborg-Skolen søger pr. 1. august 2023 en underviser med undervisningskompetence i geografi og/eller matematik evt. i kombination med et andet fag i Duborg-Skolens fagrække.
Stillingen er et årsvikariat på mellem 80 og 100% afhængigt af fagkombinationen.
Duborg-Skolen ligger i Flensborg og følger den slesvig-holstenske skolelov. Det betyder, at skolen har elever fra 7.-13. årgang med gymnasiedelen 11. - 13. årgang som den største del. Duborg-Skolen er gymnasium for det danske mindretal i Sydslesvig, og vores elever opnår en studentereksamen, der er anerkendt i Danmark og Tyskland.
På Duborg-Skolen er undervisningssproget dansk. Skolen er moderne og velfungerende med dygtige undervisere og samarbejdsvillige og studieorienterede elever. Vi har en uformel omgangstone og tæt kontakt mellem alle ansatte og skolens elever. Vi lægger vægt på pædagogik, faglighed, trivsel og udvikling for alle på skolen.
Ansættelsesforhold og aflønning er aftalt i en overenskomst mellem GL og Dansk Skoleforening for Sydslesvig, der er den formelle ansættelsesmyndighed. Aflønningen svarer nogenlunde til aflønningen for gymnasielærere i Danmark.
Nærmere oplysninger om stillingen samt ansættelsesforhold kan fås ved henvendelse til rektor Heino Aggedam, Duborg-Skolen, tlf. +49 461 144390 eller pr. mail: duborg-skolen@skoleforeningen.org.
Send din ansøgning vedlagt CV og eksamenspapirer via job@skoleforeningen.org, eller ansøg direkte via www.gymnasiejob.dk. Ansøgningsfristen er torsdag den 29. juni 2023. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 27.
Oplysninger om Duborg-Skolen kan findes på skolens hjemmeside: www.duborg-skolen.de.
Dansk Skoleforening for Sydslesvig har internetadressen: www.skoleforeningen.org.
Adresse
Ritterstrasse 27, D-24939 Flensburg
Geografi
Tyskland
Undervisningsfag
Billedkunst & Biologi & Dansk & Engelsk & Filosofi & Fransk & Fysik & Geografi & Historie & Idræt & Kemi & Latin & Matematik & Musik & Religion & Samfundsfag & Spansk & Tysk
Stillingskategori
Vikariat & Underviser
Ansættelsesforhold
Fuldtid & Deltid
Ansættelsens start
01-08-2023
Jobnr.
66746
Ansøgningsfrist
29-06-2023